Denne vin er skabt på frugten fra de til sammen 1,4 ha., som Domaine Pousse d'Or ejer på begge sider af den berømte Routes des Grands Crus, som fører op mod landsbyen. Parcellerne er tilplantet mellem 1976 og 1993 og her ved 2020-høsten nærmer vinstokkenes gennemsnitsalder sig de 40 år.
Der arbejdes ikke bare efter biodynamiske principper. Også månefaserne inddrages i planlægningen af arbejdet både i marken og i kælderen, og alle medarbejdere er bekendte med tankerne bag Rudolf Steiner såkaldte ”antroposofi”. Så ingen sprøjtning med pesticider, ingen ukrudtsmidler og kun organisk gødning i vinmarken. Regelmæssigt pløjning med heste forspand når kalenderen tillader det for at lufte og berige jorden, og endelig ligger månekalenderen også fremme, når høst tidspunktet skal fastlægges, og senere når vinen skal fyldes på flasker.
Druerne håndplukkes og fremme ved vingården sker der en sortering inden alle druer befries for stilkene og køles ned for udblødning i op til en uge inden gæringen sættes i gang uden fremmede fremmede gærstammer. I de tre uger gæringen varer arbejdes der med "punch downs" morgen og aften hvorefter vinen modner i 15 måneder på (30 % nye) fade uden omstikninger og med meget begrænset svovlanvendelse undervejs. Herefter sammenstikkes den endelige cuvée i rustfrit stål og tappes på flaske. Naturligvis uden forudgående klaring eller filtrering.
Allergener: Sulfitter og æg